Et kronisk sår er det sår, som ikke har et normalt, faseopdelt helingsforløb over en forventet tidsperiode.1 Omkring 2-6 % af verdens befolkning kræver sårbehandling af et kronisk sår.2 Personlige værnemidler, God affaldshåndtering, Omfattende dokumentation og håndtering af patientmiljøet er alle grundlæggende komponenter for forebyggelse af infektion i forbindelse med behandling af kroniske sår. Et korrekt udført bandageskift, inklusive brug af aseptisk teknik, er vigtigt for at undgå krydskontaminering og spredning af mikrober mellem patienter.3 Følgende anvisninger har til formål at beskytte dine patienter, deres pårørende og dig selv.
HUSK
Korrekt sårbehandling kan føre til bedrer sårheling, færrer antibiotikarecepter, forbedret livskvalitet og velvære for patienter samt betydelige omkostningsbesparelser
Forberedelser [3]
Overvej følgende retningslinjer for hvert bandageskifte:
- Informér patienten om det kommende bandageskift. Overvej brug af smertestillende medicin, før du går i gang.
- Brug personlige værnemidler, så som kittel, ansigtsmaske og øjenbeskyttelse ved behov.
- Desinficér et rent, fladt arbejdsområde til dit udstyr.
- Forbered alle produkter og udstyr. Hold sterile produkter længst væk fra patienten og placer usterile tættest på patienten.
- Undgå unødvendig forstyrrelse såsom ikke-involverede personer eller kæledyr. Luk vinduer og døre for at undgå krydskontaminering.
- Sørg for, at patienten er komfortabel, såret er let tilgængeligt, og lysforholdene er gode.
Husk god håndhygiejne ved bandageskift.
Dette billede er tilpasset fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) tekniske referencemanual for håndhygiejne (2009) [4].
| Ren/standard teknik | Steril/kirurgisk teknik | ||
| Mindre sår | Omfattende sår | ||
| Enkelt og kort bandageskift (<20 minutter) | Komplekse og længerevarende bandageskift (>20 minutter) | ||
| Patienten er ikke immunkompromitterede | Patienten er immunkomprimitterede | ||
| Palliativ eller lindrende behandling | Såret penetrerer til indre hulrum eller bandagen skal føres ind i en fistel/hulrum, hvor sårbunden ikke er synlig | ||
 | | ||
| Rengør dine hænder med vand og sæbe og håndsprit | Rengør dine hænder med vand og sæbe og håndsprit | ||
| Anvend sterile eller usterile bandager | Brug sterile handsker | ||
| Brug rent udstyr samt lunkent vand (Steril vand hvis påkrævet) | Udfør bandageskiftet i et sterilt felt med sterilt udstyr, herunder sterile rensevæsker. | ||
| Brug rene eller sterile, bandager til engangsbrug | Brug sterile bandager til engangsbrug |
EKSTRA TIP:
Behandl patienter med ikke-inficerede sår, før du behandler patienter som har infektion i sår.
Aseptisk teknik til bandageskift [3]
Før hvert bandageskift skal du vurdere din patients komorbiditeter, sår, hud og miljø for at identificere faktorer, som kan påvirke sårheling. En gennemgang af disse faktorer, vil hjælpe dig til at vurdere om den givne sårplan kræver ændringer. Afhængigt af teknikken (ren eller steril) kan du overveje følgende trin for bandageskift:
Ved steril teknik skal der anvendes, sterilt vand, sterile bandager og sterile handsker
- Desinficér overfladen, og udfør håndhygiejne.
- Fjern forsigtigt den aktuelle bandage med ikke-sterile handsker.
- Tag handskerne af, og udfør håndhygiejne.
- Vælg og åbn den korrekte bandage (ikke-steril eller steril), og tag ikke-sterile eller sterile (hvis påkrævet) handsker på.
- Rens såret og området omkring såret. Rens aseptiske sår indefra og ud og septiske sår udefra og ind.
- Kassér handskerne, og udfør håndhygiejne.
- Udfør en fuld holistisk sårvurdering.
- Hvis sårvurderingen indikerer behov for debridering, skal du tage nye handsker på for at debridere alt ødelagt og nekrotisk væv og dermed optimere sårmiljøet. Overvej at bruge en debrideringspude som f.eks. Cutimed® DebriClean, hvis det er relevant. * Rens såret igen, og fjern resterende débris.
- Kassér handskerne, udfør håndhygiejne, og tag nye handsker på.
- Applicer om nødvendigt beskyttelse af sårets margener.
- Applicer ordineret bandage i henhold til sårvurderingen og producentens anvisninger.
EKSTRA TIP:
Bandagens emballage kan anvendes som en steril opbevaringsplads.
Fuldfør bandageskiftet [3]
- Bortskaf infektiøst affald og skarpe genstande korrekt.
- Dokumentér sårvurderingen (herunder farve, lugt, ekssudat osv.), målinger og de udførte procedurer.
- Udfør afsluttende håndhygiejne.
Genkendelse af infektion i sår
I henhold til kontinuummet for sårinfektion (system til at visualisere indvirkningen, som mikroorganismer har på værten, såret og sårheling), gennemgår et sår forskellige indledende faser, indtil det betragtes som et inficeret sår3:
Infektion i sår
Mikrobielle organismer kan detekteres, men de formerer sig ikke og fremkalder ikke et værtsrespons.
Koloniseret sår
Mikrobielle organismer formerer sig, men fremkalder ikke et væsentligt værtsrespons.
Lokal infektion
Mikrobielle organismer formerer sig og fremkalder et værtsrespons, hvilket ofte omfatter en forsinkelse i sårheling.
Diskrete tegn på lokal infektion:
- Overdrevent vaskulært væv (hypergranulation)
- Blødning, smuldrende granulation
- Epitelial bridging og lommer i granulationsvæv
- Øget ekssudat
- Forsinket sårheling
Klassiske tegn på lokal infektion:
- Overfladisk rødmen (erytem)
- Lokal varme
- Hævelse
- Nedbrydning og forstørrelse af sår
- Nye eller øgede smerter
- Øget dårlig lugt
Ovenstående symptomer kan være maskerede hos personer med kompromitterede immunsystemer og/eller dårlig vaskulær perfusion.
Spredning af infektioner
Infektiøse organismer spreder sig fra såret til det omgivende væv. Følgende er tegn på infektion, der spreder sig:
- Hærdning spreder sig
- Erytem spreder sig
- Lymfangitis
- Krepitation
- Nedbrydning/ruptur af sår med eller uden satellitlæsioner
- Inflammation, hævelse af lymfekirtler
Systemisk infektion
Infektiøse organismer spredes via lymfesystemet eller det vaskulære system og fremkalder en systemisk reaktion, der fører til sepsis og dysfunktion af organerne. Systemisk infektion kan føre til:
- Utilpashed
- Letargi eller non-specifik generel forværring
- Manglende appetit
- Feber
- Alvorlig sepsis
- Septisk chok
- Organsvigt
- Død
Ved mistænkt spredning og systemiske infektioner skal der søges akut lægehjælp. Der vil normalt blive taget et skrab i henhold til lægelige anbefalinger, og der vil blive anvendt et egnet sårskyllemiddel efter behov. Antibiotikabehandling indiceres, og den bør påbegyndes med det samme og tilpasses, mens der ventes på resultatet af dyrkningen.6
Det er vigtigt at foretage en løbende, nøjagtig og holistisk vurdering af personen og vedkommendes sår for at opnå en effektiv sårbehandling.3
Bandager med antimikrobiel virkning kan bruges til at understøtte infektionskontrol. Overvej sårbandager med Sorbact® Technology, såsom Cutimed® Siltec® Sorbact® B6:
- Disse bandager tilbyder en alternativ tilgang til håndtering af kroniske sår med øget bakteriel byrde. Den kliniske dokumentation viser, at deres fysiske virkningsmekanisme reducerer biobyrden, og der forventes ikke bakterie- eller svamperesistens.
- Cutimed® Siltec® Sorbact® B er en DACC™-belagt sårbandage. Bakterier og svampe bindes irreversibelt, vækst hæmmes, og de fjernes sikkert.
- Cutimed® Siltec® Sorbact® B B binder også endotoksiner, der kan hæmme sårheling.
- Disse bandager kan bruges til infektionskontrol på kontaminerede, koloniserede eller inficerede sår, men kan også bruges profylaktisk på rene sår.
- Cutimed® Siltec® Sorbact® B er velegnet til alle slags sår på alle stadier og kan bruges i længere tid.*
Brugen af antimikrobielle sårbandager med aktive ingredienser, såsom sølv, skal vurderes efter 2 uger. Efter denne periode bør effektiviteten evalueres, og behandlingstilgangen bør om nødvendigt tilpasses.7
Ansvarsfraskrivelse
*Denne artikel er tiltænkt som en informationsguide til sårbehandling, der kan overvejes, når organisationen træffer kliniske beslutninger, og den skal ikke betragtes som medicinsk rådgivning. Der henvises til produktets brugsanvisning for detaljerede oplysninger om produktets indikationer for brug, virkninger, forsigtighedsregler og advarsler før brug. Hvis du er i tvivl om noget, hvad angår sårpleje retningslinjer, bedes du rådføre dig med en sundhedsperson.
Litteratur
- Bowers S & Franco E. Chronic Wounds: Evaluation and Management. Am Fam Physician. 2020; 101(3):159-166.
- Järbrink K, et al. The humanistic and economic burden of chronic wounds: a protocol for a systematic review. Syst Rev. 2017;6(1):15.
- International Wound Infection Institute (IWII) Wound infection in clinical practice. Wounds International. 2022.
- Murphy C, et al. International consensus document. Defying hard-to-heal wounds with an early antibiofilm intervention strategy: wound hygiene. J Wound Care. 2020; 29(Suppl 3b):S1–28.
- World Health Organization (WHO). Hand Hygiene Technical Reference Manual. WHO. 2009; tilgået 4. november, 2022. Læs mere
- Best Practice Statement: Antimicrobial stewardship strategies for wound management. Wounds UK, London. 2020.
- International consensus. Appropriate use of silver dressings in wounds. An expert working group consensus. London: Wounds International. 2012.