Diabetisk fodsår – vigtigheden af at genkende og behandle infektion

Billede af to sygeplejersker, der udveksler medicinske oplysninger.

Diabetes påvirker ca. 422 millioner mennesker på globalt plan med stadigt stigende antal i løbet af de sidste årtier.1 Sygdommen påvirker hjerte, øjne, nyrer, nerver og blodkar. Perifer neuropati og perifer arteriesygdom (PAD) er førende årsager til diabetes sår på foden – én af de mest alvorlige komplikationer ved diabetes mellitus.2

Udvikling af diabetisk fodsår

Diabetiske fodsår kan have mange årsager. Perifer neuropati og perifer arteriesygdom er imidlertid blandt de mest almindelige risikofaktorer.
Neuropati hæmmer sensitivitet og forårsager unormal belastning af foden. Det medfører en fortykkelse af huden, kaldet callusdannelse, som øger trykker på det underliggende væv og forårsager nedbrydning af huden samt sårdannelse.

Perifer arteriesygdom forekommer hos op til 50 % af patienter med diabetisk fodsår og er hovedsagligt forårsaget af aterosklerose. Det hæmmer blodgennemstrømningen og forårsager iskæmi, som påvirker sårhelingen negativt.

De fleste diabetiske fodsår skyldes enten udelukkende perifer neuropati (rent neuropatisk) eller en kombination af neuropati og iskæmi forårsaget af perifer arteriesygdom (neuro-iskæmisk). Mindre fodtraume eller sko, der passer dårligt, kan også forårsage sårdannelse hos diabetiske patienter.2

Indvirkning af diabetes på sårheling

Iskæmi i lemmer på grund af perifer arteriesygdom øger risikoen for, at et diabetisk fodsår bliver inficeret, og svækker behandlingsresultatet. Tilstedeværelsen af klinisk signifikant iskæmi i foden gør både diagnose og behandling af infektion betydeligt sværere.3 Selv mindre fodproblemer skal tages alvorligt, da patienter med diabetes har større risiko for at opleve komplikationer eller kræve amputation.2

Billede af betændelse i sår på foden

Inficeret diabetisk fodsår efter amputation

Tegn på inficeret diabetisk fodsår

Den stigende prævalens af diabetes fører til et stigende antal fodkomplikationer, herunder infektion.5 Betændelse i foden er en af de primære årsager til hospitalsindlæggelser for diabetiske patienter. De typiske tegn og symptomer på infektion forekommer ofte ikke hos patienter med diabetes på grund af perifer neuropati og perifer arteriesygdom.3 Alle patienter med diabetes og et aktivt diabetisk fodsår bør blive vurderet af et tværfagligt team, der bl.a. omfatter diabetes- og sårsygeplejersker, praktiserende læge, diabeteslæge og karspecialist.2

Diabetisk fodinfektion er identificeret, hvis mindst to af følgende tegn er til stede3:

  • Lokal hævelse eller induration
  • Erytem på mere end 0,5 cm omkring såret (inkluderer enhver del af foden, ikke kun et sår)
  • Lokal ømhed eller smerter
  • Sårsekret med øget lugt

Osteomyelitis er et tydeligt tegn på en moderat til alvorlig infektion, også i tilfælde af fravær af to eller flere tegn/symptomer på lokal eller systemisk inflammation.

EKSTRA TIP:

Identificér infektion hos personer med mørkere hud ved at tjekke for andre tegn og symptomer end hudrødme.4

 

Andre årsager til en inflammatorisk proces i huden – f.eks. traume, urinsyregigt, akut Charcot neuro-osteoartropati, fraktur, trombose eller venestase – skal udelukkes for at diagnosticere et inficeret diabetisk fodsår.3
Patienter med diabetes er tilbøjelige til at sprede infektioner til fascia, sener, muskler, led og knogler, som også fremmes af fodens anatomi. Svært inficeret diabetisk fodsår og moderat inficeret diabetisk fodsår, som er komplekse eller forbundet med vigtige relevante morbiditeter, kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse for akut systemisk antibiotikabehandling, inklusive kirurgisk intervention i mange tilfælde. De typiske tegn på systemisk infektion – såsom feber, kulderystelser, forhøjede leukocyttal eller signifikante metaboliske forstyrrelser – forekommer ofte ikke hos diabetiske patienter. Derfor kræver det et team af erfarne sundhedspersoner at udelukke denne potentielt livstruende komplikation.3

Diabetisk fodsår behandling

Behandlingen af diabetisk fodsår kræver en tværfaglig tilgang: sårspecialister og klinikere skal arbejde tæt sammen. Regelmæssig vurdering af såret er vigtig for at evaluere, om kirurgisk rådgivning eller hospitalsindlæggelse og systemisk antibiotika er nødvendig.2 Følgende trin giver en oversigt over sårpleje ved diabetisk fodinfektion.2, 6*

  • Udfør en holistisk sårvurdering.
  • Overvej behovet for at rense og debridere.
    – Vurderingen af behov for debridering kan kræve henvisning til en specialist.
    – Cutimed® DebriClean kan overvejes til sår, der kræver mekanisk debridering.
  • Vælg bandager, der er hensigtsmæssige til håndtering af ekssudat og opretholdelse af et fugtigt miljø.
    – Overvej en bandage med en fysisk virkningsmekanisme såsom Cutimed® Siltec® Sorbact® B. Den støtter infektionshåndtering og reducerer biobyrden i sår. Den indeholder ikke et aktivt antimikrobielt middel og undgår derved risikoen for resistente bakteriestammer.
  • Undgå at sætte fødderne i blød, da dette kan fremme hudmaceration.
  • Revurdér såret regelmæssigt.
  • Revurdér behovet for hospitalsindlæggelse, kirurgisk intervention eller antibiotika.
  • Udeluk spredning eller systemisk infektion, og søg om nødvendigt akut specialistvurdering.

Derudover bør håndteringen af diabetes optimeres, og vævsperforation, ernæringsstatus samt andre potentielle komorbiditeter bør forbedres.

Giv patienter (og pårørende eller omsorgspersoner) anvisninger i passende pleje af betændelse i sår på foden, og hvordan man genkender og rapporter tegn og symptomer på ny eller forværret infektion (f.eks. opstået feber, ændringer i lokale sårtilstande og forværret hyperglykæmi).

Budskaber

  • Selv mindre fodtraume eller sko, som passer dårligt, kan forårsage betændelse i sår på foden hos patienter med diabetes.
  • Forekomst af perifer neuropati og perifer arteriesygdom kan ændre og maskere de typiske infektionstegn hos patienter med diabetes.
  • Lokal infektion i diabetiske fodsår kan fremstå som lokal hævelse, erytem, ømhed eller smerter, øget varme eller sårsekret med øget lugt.
  • Identificér infektion hos personer med mørkere hud ved at tjekke for andre tegn og symptomer end hudrødme.
  • Patienter med diabetes er mere tilbøjelige til at få infektioner, der spreder sig, hvilket også fremmes af fodens anatomi. I tilfælde af mistænkt infektion kræver det et team af erfarne sundhedspersoner at udelukke denne potentielt livstruende komplikation.
  • Tidlig opdagelse af infektion og hurtig henvisning eller konsultation med specialister er afgørende
  • Det kræver et tæt samarbejde mellem sårspecialister og klinikere at håndtere lokalt inficerede diabetiske fodsår.
  • Korrekt pleje af lokalt inficeret diabetisk fodsår kræver en god sårvurdering, sårhåndtering med rensning, debridering og infektionshåndtering. Spøgsmål såsom “hvordan holder man et sår fugtigt?” er også vigtigt at have styr på.
  • Bandager med en fysisk virkningsmekanisme, som f.eks. Cutimed® Siltec® Sorbact® B, støtter infektionshåndtering og reducerer biobyrden i sår.
  • Oplys patienter og pårørende om passende pleje af betændte fodsår, og hvordan man genkender og rapporterer tegn og symptomer på infektion.

Ansvarsfraskrivelse

*Denne artikel er tiltænkt som en informationsguide, der kan overvejes, når organisationen træffer kliniske beslutninger om diabetiske fodsår, og den skal ikke betragtes som medicinsk rådgivning. Der henvises til produktets brugsanvisning for detaljerede oplysninger om produktets indikationer for brug, virkninger, forsigtighedsregler og advarsler før brug. Hvis du er i tvivl om noget angående diabetisk fodsår behandling, bedes du rådføre dig med en sundhedsperson.

Litteratur

  1. Diabetes. WHO. 2022; tilgået 4. november, 2022. Læs mere
  2. Schaper NC et al. Practical Guidelines on the prevention and management of diabetic foot disease (IWGDF 2019 update). Diabetes Metab Res Rev. 2020;36 Suppl 1:e3266.
  3. Lipsky BA et al. Guidelines on the diagnosis and treatment of foot infection in persons with diabetes (IWGDF 2019 update). Diabetes Metab Res Rev. 2020;36 Suppl 1:e3280.
  4. Luxmi Dhoonmoon et al, Best Practice Statement: Addressing skin tone bias in wound care: assessing signs and symptoms in people with dark skin tones. Wounds UK. 2021; tilgået 4. november, 2022. Læs mere
  5. Magliano DJ et al. International Diabetes Federation Diabetes Atlas, 10th edition. Diabetes Atlas. 2021; tilgået 4. november, 2022. Læs mere
  6. Best Practice Statement: Antimicrobial stewardship strategies for wound management. Wounds UK, London. 2020.